projekt for Palæstina
Jeg har i samarbejde med KFUM og KFUK‘s Palæstinanetværk tegnet en illustration som samler ind til JAI’s Keep Hope Alive projekt der planter oliventræer i Palæstina.
Illustrationen er inspireret af mine egne erindringer og fotografier fra min rejse til Palæstina i 2017, som uden tvivl har sat sine spor hos mig.
Først og fremmest på grund af den varme og gæstfrihed, som vi mødte hos de lokale – selv på trods af de vilkår, de lever under. En oplevelse som må siges at sprænge boblen for en 16-årig efterskoleelev.
Du kan støtte projektet ved at købe en plakat for 150kr.







